Privatlivspolitik DK Kapital

Baggrund

Alle virksomheder, der behandler personoplysninger, skal have en beskrivelse (politik) for, hvordan man behandler disse oplysninger, jf. Databeskyttelsesforordningen – EU’s General Data Protection Regulation (”GDPR”) og databeskyttelsesloven.

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan DK Kapital A/S, CVR-nr.: 35890270, Hvidkærvej 23B, 5250 Odense SV (”DK Kapital”, ”vi” og ”vores”) behandler dine personoplysninger, når DK Kapital optræder som dataansvarlig.

Indsamling af dine personoplysninger

Indsamlingen af personoplysninger kan ske enten direkte mellem kunde og DK Kapital eller via autoforhandler/campingforhandler, der videresender de indhentede oplysninger til DK Kapital..    

På baggrund af de indhentede personoplysninger henter vi (hvis nødvendigt) yderligere oplysninger via CPR-registret, CVR-registret, virk.dk og sanktionsregistre fra EU eller lignende. Ved kreditvurderingen indhenter vi ligeledes oplysninger fra kreditoplysningsbureauer.

Formål med behandling af dine personoplysninger

DK Kapital indhenter og behandler dine personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt, til følgende formål:

  1. kreditvurdering
  2. kunderådgivning
  3. aftaleindgåelse
  4. kundeadministration
  5. betalinger
  6. opfyldelse af forpligtelser i henhold til gældende lovgivning
  7. markedsføring såfremt der etableres et kundeforhold
Kategorier af personoplysninger

Oplysningerne kan inddeles således:

Identifikationsoplysninger

Navn, CPR-nr./CVR-nr. og adresser (skal dokumenteres med kopi af kørekort, sundhedskort, pas eller tilsvarende). Ved erhvervskunder indhenter vi oplysninger om kontrollerende ejerkreds, ledelsen og tegningsregler samt oplysninger om virksomhedens reelle ejere.

Kontaktoplysninger

Udover navn og den fysiske adresse indhenter vi oplysninger om telefonnr. og mailadresse. Vores korrespondance med dig vil kunne ske med post, telefonisk eller elektronisk (f.eks. mail og sms).

Finansielle oplysninger

I henhold til gældende lovgivning, herunder lov om forbrugerlånsvirksomhed i forbindelse med kreditvurderinger, skal vi indhente visse finansielle oplysninger. Vi behandler oplysninger om indkomstforhold, herunder brutto- og nettoløn, rådighedsbeløb samt oplysninger om husstanden (f.eks. antal personer i husstanden – fordelt på voksne/børn). Vi kræver dokumentation i form af årsopgørelse og lønsedler.

Retsgrundlaget for behandling af dine oplysninger

Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med denne privatlivspolitik, fordi det er nødvendigt for:

  1. at indgå eller opfylde en kontrakt indgået med dig, herunder for at levere de varer og den service, som du har bedt om samt håndtere dine betalinger og forespørgsler (GDPR artikel 6, stk. 1, litra b)
  2. at overholde vores retlige forpligtelser, herunder kreditaftaleloven og lov om forbrugerlånsvirksomhed i forbindelse med kreditvurderinger, hvidvasklovgivningen i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering samt bogføringslovens kapitel 5 i forbindelse med udarbejdelse af vores regnskabsmateriale (GDPR artikel 6, stk. 1, litra c)
  3. at forfølge vores legitime interesse i at besvare din henvendelse samt at udsende markedsføringsmateriale om vores tilsvarende produkter til dig, såfremt der etableres et kundeforhold (GDPR artikel 6, stk. 1, litra f)
Opbevaring af dine personoplysninger

Vi opbevarer dine oplysninger efter dit kundeforhold er ophørt (når alle dine købe- og leasingkontrakter er fuldt indfriet). Der er lovgivningsmæssige krav herom i hvidvaskloven, skattelovgivningen, bogføringsloven mv. Vi opbevarer dine oplysninger resten af det år, kundeforholdet ophører, og efterfølgende 5 kalenderår.

Såfremt der lovgivningsmæssigt er krav (eller kommer krav) om længere opbevaring, vil vi efterleve dette.

Såfremt der på baggrund af ansøgning om kundeforhold gives afslag, og der således ikke etableres et kundeforhold, slettes de indhentede oplysninger senest 6 måneder efter ansøgningstidspunkt.

Opbevaring af oplysningerne kan ske elektronisk og/eller fysisk.

Videregivelse af dine personoplysninger til tredjeparter

Vi kan i det omfang, det er relevant, videregive dine personoplysninger til de kategorier af tredjeparter, som fremgår nedenfor:

  1. finansielle institutioner og offentlige myndigheder,
  2. samarbejdspartnere, der assisterer med vores forretningsaktiviteter, herunder eksempelvis forsikringsselskaber og kreditoplysningsbureauer,
  3. serviceudbydere, herunder eksempelvis hosting-udbydere, tredjeparter som yder IT-support og udbydere af cloudbaserede tjenester,
  4. rådgivere, herunder eksempelvis revisorer og advokater, og
  5. koncernforbundne selskaber.

Du kan være sikker på, at videregivelse af dine personoplysninger altid vil ske i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning og under passende sikkerhedsforanstaltninger. Vi overfører ikke dine personoplysninger til tredjeparter beliggende uden for EU/EØS.

Statistik, analytiske og markedsførings cookies

Ovenstående cookies er benyttet af os og vores databehandler, det digitale bureau Morningtrain, til at analysere på, hvordan vores website benyttes, og hvordan den performer. Fx kan statistik – og analytiske cookies bruges til at analysere hvilket land du befinder dig i, så du får indhold, som er relevant. Vi kigger også på den statistiske brug af vores forskellige undersider for at finde ud af, hvor vi bør forbedre oplevelsen på websitet – i den sammenhæng benyttes især Google Analytics.

Hvis du ønsker mere indsigt i Google Analytics, så kan der læses mere om det her.

Markedsføring af vores tilsvarende produkter

Såfremt der etableres et kundeforhold, kan vi kontakte dig med henblik på at give oplysninger om vores produkter inden for samme produktkategori. Du kan til enhver tid frabede dig disse henvendelser ved at kontakte os ved brug af kontaktoplysningerne nedenfor.

Dine rettigheder

Du kan få indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler og har registreret om dig og få oplyst hvilke offentlige instanser, der eventuelt modtager oplysninger om dig.

Du kan få oplysningerne udleveret i et struktureret og maskinlæsbart format (det vil sige i et format, der muliggør brugen af oplysningerne elektronisk i anden sammenhæng).

Du kan gøre indsigelse mod en ellers lovlig behandling, samt anmode om at vi begrænser vores behandling (hvorvidt indsigelsen eller anmodningen skal efterkommes, er dog en konkret vurdering).

Hvis oplysninger vi har registreret er forkerte eller ufuldstændige, har du ret til at få rettet oplysningerne eller slettet disse. Sletning af oplysninger kan dog ikke ske, hvis de er betinget af gældende lovgivning.

Du kan indgive en klage til Datatilsynet (www.datatilsynet.dk).

Kontaktoplysninger

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne privatlivspolitik, kan du kontakte os på:

DK Kapital A/S
Hvidkærvej 23B
5250 Odense SV
T: 58 11 12 13

Udgivet den 23. marts 2020