Send sikker post
Har du følsomme dokumenter, som du vil sende sikkert til os, så kan du bruge den gratis tjeneste Tresorit Send.
Kort fortalt lægger du dine filer op på en sikker, krypteret side. Når du er færdig, får du et link, som du sender i en mail til os.
Sådan gør du
- Klik på knappen »Send sikker mail« ovenfor. Siden Tresorit Send åbner i et nyt vindue. Siden er på engelsk.
- Klik på »Add your files«, og vælg de filer, du vil sende. Du kan sende op til 5 GB ad gangen.
- Udfyld de felter, siden beder om, for eksempel din egen e-mailadresse. Du kan også vælge at beskytte filerne med en adgangskode.
- Klik på »Create Secure Link«.
- Kopiér det sikre link, som siden viser dig.
- Sæt linket ind i en mail til din kontaktperson hos DK Kapital A/S. Du finder alle medarbejdere på siden Kontakt, eller du kan skrive til info (snabel-a) dkkapital.dk.
- Har du sat en adgangskode på, så send den ikke i samme mail. Send den i en separat mail, eller giv den til os over telefonen eller på sms.
Godt at vide
- Tresorit Send er en ekstern tjeneste, som DK Kapital ikke selv driver. Du skal ikke oprette en konto for at bruge den.
- Du kan også bruge tjenesten til at sende sikkert til andre end DK Kapital.
- Er du i tvivl, eller virker det ikke for dig, så ring til os, så finder vi en løsning sammen.
Har du spørgsmål?
Ring til os, eller skriv til info (snabel-a) dkkapital.dk. Du kan også se alle medarbejdere på siden Kontakt.