Kan du spare i firmabilbeskatning?
Filmen varer 1 minut og 42 sekunder. Kan du ikke se eller høre filmen, finder du det samme indhold som tekst her på siden.
Skal du have ny firmabil, og er du træt af den dyre beskatning af fri bil (firmabilbeskatning)? Så er splitleasing måske en mulighed for dig.
Vi henviser dig til vores bilforhandlere rundt i landet, uanset om du vil have fabriksny eller brugt bil. Ved brugte biler hjælper forhandlere med eventuel hjemtagelse af bilen, og i samarbejde med dig sørger vi for, at du kommer godt i gang med din splitleasingkontrakt.
Både du og virksomheden sparer penge.
Splitleasing er to enslydende kontrakter fordelt til privatpersonen og virksomheden. Splitleasing fordeles efter kørte kilometer via GPS-tracker.
Sådan fungerer det
Overskud til dig
Splitleasing er typisk optimal op til 40 % privatkørsel. Hvis du samtidig er indehaver af virksomheden, kan splitleasing ved en større privatkørsel stadig være attraktiv.
Lad os lave en beregning på dine tal, så du får klart overblik over, om det også er fordelagtigt for dig.
Automatisk indsendelse
Den elektroniske kørebog kan rettes og godkendes via app, fjernbetjening eller computer.
Fordelingen af kørslen godkendes af dig og indsendes automatisk til os, som herefter opkræver leasingydelser og alle omkostninger hos dig og virksomheden i forhold til fordelingen mellem privat- og erhvervskørsel.
Nem styring
Du kan styre dit splitleasingregnskab fra mange forskellige enheder. Det samme med GPS-kørebogen. Der får du udleveret en omskifter til skift mellem erhvervs- og privatregistrering af de kørte ture.
Omskifteren – som du kan have liggende løst i bilen – fungerer via Bluetooth, så du ikke skal have boret huller i bilen.
Følg dit forbrug
På vores specialudviklede kundeportal får du det fulde overblik over din splitleasingkontrakt. Her kan du løbende følge dit forbrug og undgå overraskelser:
- Er fordelingen mellem privat og erhverv som forventet?
- Mangler din bogholder et bilag?
- Ønsker din revisor at se leasingkontrakten?
- Hvornår udløber leasingkontrakten?
Alt dette og meget mere kan du nemt løse via vores kundeportal.
Ingen overraskelser
Vi opgør hver måned fordelingen af de kørte kilometer og akkumulerer tallene. Der er derfor hver måned styr på kilometerfordelingen fra start til nu.
Det betyder, at du løbende får tilrettet dine ydelser og førsteydelser, så der ikke venter en overraskelse, når leasingaftalen opgøres til sidst.
Nem bogføring
Med splitleasing fra DK Kapital bliver din bogholder glad for dig. Ved traditionel firmabil er der mange bilag, som skal betales og bogføres.
Men med splitleasing fra DK Kapital er der praktisk talt kun ét bilag at bogføre pr. måned! Og bogholderen er heller ikke i tvivl om, hvilken konto der skal bogføres på. Nemmere bliver det ikke!
Vil du høre mere?
Ring til os, eller skriv til info@dkkapital.dk – så laver vi en beregning på dine tal.